Er du interesseret i gamle danske frugttræssorter?
Jeg poder mange forskellige frugttræer. Siden er opdelt i Æbler,Pærer, Blommer, Kirsebær og Anden Frugt.
Vil du gerne have et frugttræ, som det der står hjemme i dine bedsteforældres have?
Jeg poder hvert år et antal af gamle frugttræssorter. Er du interesseret i en helt speciel sort, så skaffer jeg gerne materiale og laver den på bestilling. For at kunne nå det til næste års produktion, skal jeg have din bestilling inden den 1. Januar.
Få dit eget personlige frugttræ
Jeg poder gerne frugttræer efter ordre. Det kan f.eks. være et gammelt æbletræ fra ens barndomshave, som man ønsker at bevare for eftertiden. I disse tilfælde skal jeg have kviste fra træet løbet af Januar - Februar måned.
Jeg laver også træer med flere sorter podet på. Det kan være et træ med 2 varianter af samme sort f.eks. Æbler – Pære – Blommer - Kirsebær der modner efter hinanden.
Mail og aftal nærmere
Sådan klipper du podekviste
1. Klip en kvist i januar.
Du skal klippe 1-årsskud. Det er de yngste skud og de er ca. i blyant-tykkelse. Klip helst 2 – 3 stk. i ca. 30 cm’s længde.
2. Pak den ind i en fugtet avis og derefter i en plastpose.
3. Aflever eller send dem til Nørreskiftevej nr. 21. 8305 Samsø
Malus Sieversii----- Den vilde oprindelse for Spise-Æble----- læs om det klik her
Grundstammer – ikke ligegyldigt
I Danmark bruger vi hovedsageligt grundstammer med forbogstavet M efter stedet, hvor den er udviklet nemlig East Malling i Storbritannien.
De træer vi kender fra den gamle landbohave, eller det alene-stående træ på forplænen eller gårdspladsen, er typisk podet på en såkaldt vildstamme eller frøstamme.
Ved valg af grundstamme skal man tænke på, at jo kraftigere grundstamme, jo større modstandsdygtighed er der overfor ukrudt.
Vildstamme – 100% vækstkraft. Et meget robust træ, der bliver 6-8 meter højt, hvilket kan gøre det vanskeligt at plukke æblerne. Nogle sorter vil først bære frugt efter 7-8 år, og det varer længe før det er rigtbærende.
MM111 bliver et stort træ på 4,5 m bredt og 4 m højt. Giver masser af frugt når først det bærer. Der kan imidlertid gå 5 til 6 år før det giver frugt. Gror kraftigt og har ikke brug for opbinding.
MM106 Moderat voksende. Ca. 70% vækstkraft. Er velegnet til svagtvoksende æblesorter. Kan bliver over 3 m bred og 3 m høj. Kan ved beskæring nemt holdes nede på 2 til 2,5 m. Den anbefales ikke til intensive plantninger. Den er tidligbærende og frugtbar i forhold til træets størrelse. Giver frugt efter 3 til 4 år. Den afslutter væksten sent og kan i kombination med sent afmodnede sorter medføre frostskader. MM106 rødder når længere ned end M7.
M7 svarer til MM106 (bliver en anelse mindre), begge disse har ca.70% vækstkraft af vildstammens. M7 er bedre til våd jord end mm106.
M26 er en meget udbredt grundstamme, som har været foretrukket til de første tætplantninger. Vækstkraften er mellem M106 og M9 med variation afhængig af klonvalg. Ca. 50 % vækstkraft. Vækstkraften er generelt for stor til moderne tætplantninger. På den del af grundstammen, der er over jorden, er M26 slem til at danne rodudvækster, hvilket gør den modtagelig for rodhalskræft. M26 er en af de mest vinterhårdføre af M - grundstammerne. Der er observeret problemer med forenelighed mellem grundstamme og sorterne Cox Orange, Ingrid Marie, Elstar og Jonagold.
M9 og kloner heraf er de mest anvendte grundstammer i dag i frugtavlen. M9 er svagvoksede og er særdeles velegnet til intensive tætplantninger. Ca. 40 % vækstkraft. Den er tidligbærende med højt udbytteniveau og frugtstørrelse over gennemsnit. Rodsystemet er svagt og giver en dårlig forankring. Støtte i form af pæl eller stok og tråd er nødvendigt.
M27 giver et meget lille træ, omkring halvdelen af M9. Har behov for opbinding. Frugt størrelse reduceret en anelse. Tåler ikke konkurrence fra ukrudt. Meget lidt beskæring er påkrævet. Når træet har opnået fuld størrelse producerer det ca. 20 æbler om året. Er velegnet til potter.
Det første år 2002.købte jeg podekviste ved pometet i København.
I marts mdr. Gik jeg så i gang, og det var lige med at finde det rigtige snit, få dem bundet stramt sammen, og vokset.
Metoden jeg brugte kaldes for Kopulation (skråsnitsmetoden)
Det blev til 80 podninger, som nu skulle plantes ud i jorden, og det spændene var nu om de kom, der blev kigget til dem flere gange om dagen, og pludselig en dag begyndte de små knopper at vise sig, jeg må have været rigtig heldig, for de kom alle sammen.
Året efter ville jeg lave nogle sorter som skulle stamme fra Samsø.
En tidligere skolelære havde forsket meget i disse sorter, og efter hans død fik naturskolen på samsø alt hans materiale herom, og her kunne jeg læse hvor de forskellige træer står, eller stod for det viste sig at orkanen i 1999 havde væltet nogle af dem der kun var et træ tilbage af, så dem nåede jeg ikke at få podekviste af.
Jeg kan nævne dem jeg nåede at få kviste fra.
Kyholm Reinets æble
Kyholm Reinets historie og anvendelse
Kyholm Reinet stammer oprindeligt fra Danmark fra Samsø . Kyholm Reinet er en frøplante, Kyholm Reinet gror på Pometet.
Træet
Kyholm Reinet blev i perioden 2006-2009 bedømt under usprøjtede forhold. Kyholm Reinet fik ingen skurvangreb på bladene, ingen skurvangreb på æblerne, æblekræftangreb på ganske få grene, meldugangreb på ganske få skud, sodplet/flueplet på ca. 25 % af frugterne og ingen skud med røde lus.
Mikkel Peders æble
Dette smukke Æble var udstillet i Tivoli 1922 af Fru Signe Holm, Magdebjerggård på Samsø, og er rimeligvis en Samsk frøfrugt.
Æblet er meget smukt, Fru H. meddeler, at sorten er spredt over hele øen, og trives i enhver jordbund.
Beskrivelse af frugten:
Størrelse og form: Stort, fladrundt, bugen under midten, noget aftagende hen imod bægeret,
den ene halvdel ofte lidt stærkere udviklet.
Bæger: lukket, bladene er fint uldede, bøjer indad, opad, slutter tæt sammen. Hulen middeldyb, vid, ribber flade, ulige store, stærkt fremtrædende ned over frugten og ind i stilkhulen, så tværsnittet er stærkt kantet.
Stilk: kort, rager ikke ud over hulens rand, er tyk, glad, hulen snæver til middelvid, dyb med lidt gråbrun strålerrust i bunden.
Hud: grund farven gul men ses sjældent, hele frugten er dækket af et skinnende kirsebærrødt eller mørkt karminrødt uden striber, flammer eller stænk, kun lidt lysere på skyggesiden. Punkter få, lyst rustbrune, ses kun hen imod stilkhulen. Svag lugt og fedtet.
Kærnehus: stort, rundt løghjerteformet, aksen lang, når lige til bægerrøret, middelvid til vid, rum store, svagt afrundede ved begge ender, vægge årede eller svagt sprængte, kærner små, trinde, lysebrune.
Bægerrør: en smal kegle, tråde midtstillede, griffel halvkløve, filtet på den sammenvoksede del.
Kød: hvidt med røde årer, saftigt, vinaftigt med ikke megen sødme.
Modningstid: sidst i September til først i November.
Værd: glimrende smuk handels og pyntefrugt, god køkkenfrugt.
Stjerne æble -- 1
|
Stjerneæble I Samsøs historie og anvendelse Stjerneæble I Samsø stammer oprindeligt fra Danmark fra Samsø fra Brundby på Samsø . Stjerneæble I Samsø er en frøplante, dannet i 1900. Stjerneæble I Samsø er kendt i Danmark siden 1900. Stjerneæble I Samsø er eller har været egnet til dyrkning i haver. Æblet bruges som madæble. Stjerneæble I Samsø gror på Pometet. Sorten kan også ses på Gl. Estrup. Træet Udbyttet er middelstort. Stjerneæble I Samsø blev i perioden 2006-2009 bedømt under usprøjtede forhold. Stjerneæble I Samsø fik ingen skurvangreb på bladene, ingen skurvangreb på æblerne, ingen æblekræft på grenene, meldugangreb på omtrent 25 % af skuddene, sodplet/flueplet på ca. 25 % af frugterne og ingen skud med røde lus. Blomsterknopperne sidder overvejende på ældre grene. Blomsterfarven i ballonstadiet er lysrosa. Blomsterne er middelstore med blomsterblade, der rører hinanden. Æblets kvalitet og sæson Æblets sæson er tidlig, det er spisemodent fra august /meget sen, det er spisemodent fra januar. Stjerneæble I Samsø er høstmoden tidligt (sidste halvdel af august)/sent (sidste halvdel af oktober). Æblet har et kun lidt/middel attraktivt ydre. Kødet er middel saftigt med svag/middel sødme, svag syrlighed og nogen aroma. Smager lidt af jordbær. Æblet har middel tendens til stødskader. Smagen af Stjerneæble I Samsø vurderes samlet som dårlig. Æblet har en meget lang holdbarhed. Æblets ydre Æblet er stort til meget stort med en længde på 66/71 mm og en diameter på 86/89 mm, målt på det bredeste sted . Formen er rund konisk/fladrund konisk og symmetrisk/meget asymmetrisk . Æblets grundfarve er grøngul. Dækfarven er mørkerød/mørkelilla. Dækfarven dækker ca. 25% af æblet. Æblets dækfarve er helt jævn. Skrællens overflade er glat. Der er nogle lenticeller. Lenticellerne er store. Lenticellernes farve virker brune i forhold til grundfarven og grønne/lysebrune/gule i forhold til dækfarven. Stilken er middel og tyk, ca.11/9 mm lang og ca.3,4/3,9 mm tyk. Stilkenden har en middel fortykkelse. Stilkgruben er middeldyb/dyb, med noget rust. Bægerhulen er middeldyb/dyb, og bægeret er bredt og halvåbent/åbent. Der er svage/meget kraftige ribber omkring bægeret. Æblets indre Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer: Bægerrøret er konisk eller skålformet/tragtformet og støvtrådene er placeret midt i bægeret. De grønne linjer om kernehuset slutter midt på bægerrøret. Kernehuset er hjerteformet/liggende ovalt. Skærer man æblet på tværs vil kernehusets tværsnit være lukket. Kernehusets diameter er ca. 24/28 mm. Kernehuset udgør ca. 0,28/0,32 af hele æblets diameter. Kernerne er middelstore og beige/brune. Skrællen er middeltyk. Frugtkødet har en hvid/grønlig farve. Kødet er blødt med en grov struktur. Kødet har stærk tendens til brunfarvning efter overskæring. |
|
Stjerneæble II Samsøs historie og anvendelse Stjerneæble II Samsø stammer oprindeligt fra Danmark fra Samsø fra Besser på Samsø . Stjerneæble II Samsø er en frøplante, dannet i 1930. Stjerneæble II Samsø er kendt i Danmark siden 1930. Stjerneæble II Samsø er eller har været egnet til dyrkning i erhverv. Æblet bruges som spiseæble. Stjerneæble II Samsø gror på Pometet. Sorten kan også ses på Gl. Estrup. Træet Udbyttet er middelstort. Stjerneæble II Samsø blev i perioden 2006-2009 bedømt under usprøjtede forhold. Stjerneæble II Samsø fik skurvangreb på ganske få blade, skurvangreb på ganske få æbler, ingen æblekræft på grenene, meldugangreb på lidt færre end halvdelen af skuddene, sodplet/flueplet på næsten halvdelen af frugterne og ingen skud med røde lus. Blomsterknopperne sidder overvejende på ældre grene. Blomsterfarven i ballonstadiet er lysrosa. Blomsterne er middelstore med blomsterblade, der rører hinanden. Æblets kvalitet og sæson Æblets sæson er sen, det er spisemodent fra november/december. Stjerneæble II Samsø er høstmoden sent (sidste halvdel af oktober). Æblet har et middel/over middel attraktivt ydre. Kødet er middel saftigt med middel/megen sødme, svag/middel syrlighed og nogen aroma. Æblet har stor tendens til stødskader. Smagen af Stjerneæble II Samsø vurderes samlet som middel/god. Æblet har en meget lang holdbarhed. Æblets ydre Æblet er stort/stort til meget stort med en længde på 68/73 mm og en diameter på 83/89 mm, målt på det bredeste sted . Formen er rund/fladrund konisk/fladrund og symmetrisk/meget asymmetrisk . Æblets grundfarve er grøngul. Dækfarven er mørkerød. Dækfarven dækker ca. 25%/50% af æblet. Æblets dækfarve er helt jævn. Skrællens overflade er glat/vokset. Der er nogle lenticeller. Lenticellerne er middelstore/store. Lenticellernes farve virker hvide/grønne/brune i forhold til grundfarven og lysebrune/gule i forhold til dækfarven. Stilken er middel og middel tyk/tyk, ca.10/11 mm lang og ca.3,7/4,3 mm tyk. Stilkenden har en lille fortykkelse. Stilkgruben er middeldyb/dyb, med noget rust. Bægerhulen er middeldyb/dyb, og bægeret er bredt og halvåbent/åbent. Der er kraftige/meget kraftige ribber omkring bægeret. Æblets indre Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer: Kernehuset er hjerteformet. Skærer man æblet på tværs vil kernehusets tværsnit være lukket. Kernehusets diameter er ca. 25/27 mm. Kernehuset udgør ca. 0,31 af hele æblets diameter. Kernerne er middelstore og beige/brune. Skrællen er middeltyk. Frugtkødet har en hvid/grønlig farve. Kødet er middelfast med en 1/middel fin struktur. Kødet har middel/meget stærk tendens til brunfarvning efter overskæring
Broholms historie og anvendelse Broholm stammer oprindeligt fra Danmark fra Fyn fra Broholm ved Gudme . Sorten kendes også under synonymerne Broholm Rosenæble, Broholmsæble/Broholm Rosenæble Samsø. Broholm er en frøplante, dannet i 1866. Broholm er kendt i Danmark siden 1896. Sorten er sidst anbefalet til dyrkning i Danmark i år 1951. Broholm er eller har været egnet til dyrkning i erhverv. Æblet bruges som spiseæble. Broholm gror på Pometet. Træet Udbyttet er lavt/middelstort. Broholm blev i perioden 2006-2009 bedømt under usprøjtede forhold. Broholm fik skurvangreb på ganske få blade, skurvangreb på omtrent 25 % af æblerne, ingen æblekræft på grenene, meldugangreb på ganske få skud, få angreb af sodplet/flueplet og ingen skud med røde lus. Blomsterknopperne sidder overvejende på ældre grene/både efterårsskud og ældre grene. Blomsterfarven i ballonstadiet er gulrosa/lysrosa. Blomsterne er middelstore med blomsterblade, der rører hinanden/er overlappende. Æblets kvalitet og sæson Æblets sæson er tidlig, det er spisemodent fra august . Broholm er høstmoden tidligt (sidste halvdel af august)/middeltidligt (sidste halvdel af september). Æblet har et middel/over middel attraktivt ydre. Kødet er middel saftigt/meget saftigt med svag/middel sødme, 0/middel syrlighed og ingen eller svag/nogen aroma. Parfumeret, variabel smag. Æblet har middel tendens til stødskader. Smagen af Broholm vurderes samlet som dårlig/middel. Æblet har en lang holdbarhed. Æblets ydre Æblet er middel til stort med en længde på 58/62 mm og en diameter på 67 mm, målt på det bredeste sted . Formen er rund konisk/konisk og lidt asymmetrisk . Æblets grundfarve er grøngul/grøn . Dækfarven er lyserød/rød. Dækfarven dækker ca. 50%/75% af æblet. Æblets dækfarve er helt jævn/jævn med svage striber. Skrællens overflade er glat/grov/"hamret". Der er nogle lenticeller. Lenticellerne er middelstore. Lenticellernes farve virker hvide/lysebrune/røde i forhold til grundfarven og hvide/lysebrune/brune i forhold til dækfarven. Eventuelle ringe rundt om lenticellerne virker lyse i forhold til grundfarven Stilken er lang og middel tyk, ca.16/17 mm lang og ca.2,5/2,8 mm tyk. Stilkenden har en lille fortykkelse. Stilkgruben er middeldyb, med noget rust. Bægerhulen er flad/middeldyb, og bægeret er middelstort/bredt og lukket/halvåbent. Der er ingen eller meget svage/meget kraftige ribber omkring bægeret. Æblets indre Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer: Bægerrøret er konisk eller skålformet/tragtformet og støvtrådene er placeret lavt/midt i bægeret. De grønne linjer om kernehuset slutter ved bunden af bægerrøret og er adskilte/slutter midt på bægerrøret. Kernehuset er hjerteformet/løgformet. Skærer man æblet på tværs vil kernehusets tværsnit være halvåbent/åbent. Kernehusets diameter er ca. 30 mm. Kernehuset udgør ca. 0,44/0,45 af hele æblets diameter. Kernerne er middelstore/store og brune. Skrællen er tynd/middeltyk. Frugtkødet har en hvid farve. Kødet er blødt/middelfast med en fin struktur. Kødet har middel/stærk tendens til brunfarvning efter overskæring
Kattehovedæbles historie og anvendelse Kattehovedæble stammer oprindeligt fra Danmark fra Samsø . Kattehovedæble er en frøplante, Kattehovedæble gror på Pometet. Træet Kattehovedæble blev i perioden 2006-2009 bedømt under usprøjtede forhold. Kattehovedæble fik skurvangreb på omtrent 25 % af bladene, skurvangreb på ganske få æbler, ingen æblekræft på grenene, meldugangreb på lidt færre end halvdelen af skuddene, få angreb af sodplet/flueplet og ingen skud med røde lus. Æblets kvalitet og sæson Syrlig eftersmag. Æblets ydre . . Æblets indre Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer: Bægerrøret er konisk eller skålformet og støvtrådene er placeret lavt i bægeret. De grønne linjer om kernehuset slutter ved bunden af bægerrøret og er adskilte.
Ukendt æble fra Pillemark
|
Oprindelsen er ukendt ud over at den kommer fra Samsø.
Diamantes pære som der kun er et tilbage af, men i fin stand.
Der er også disse Samsø æble sorter; Østerholm æble og Børres æble
Østerholm æble er podet sidste år og Børres æble er fundet iår og podes i 2012
To pæresorter som skulle være forsvundet erVolle Friss og Figen pære, (De er dog kommet til senere fra Pometet.) Præst pære , som også skulle være en Samsø sort, har vi også fundet podekviste af nu.
Det blev ikke kun til de samske sorter, men til ca. 400 andre podninger også mest gamle sorter, både æbler, pære, blommer og kirsebær.
Det gik som året før alle podningerne kom, men der faldt få stykker fra pga. for lidt rodvækst på grundstammerne.
( klik på billeder for stor størrelse )
Podningerne blev lavet i Februar måned. Derefter lagt på køl, til udplantning, den 1. April - 2003
