Der er en meget lang tradition for at plante læbælter i Danmark. Rundt omkring står der stadig rester af de første enkeltrækkede læbælter af sitka- eller hvidgran, men ellers er det primært løvtræshegn der præger landskabet. Der har været en stadig udvikling i opbygningen af løvtræshegnene fra enkeltrækkede rønne eller tjørnehegn til 7 rækkede hegn med en stor variation af træer og buske.
Som navnet viser, er disse hegn først og fremmest plantet for at skabe læ og primært til dyrkede marker. Som årene er gået har det vist sig, at læbælterne også har en vigtig indflydelse på mange dyr og fugles livsmuligheder. Derfor kan hegnene med fordel opbygges på en anden måde, end de traditionelt er.
For at læbælterne på længere sigt skal være gode levesteder, er det vigtigt, at der er et godt dækkende busklag i bunden af hegnet. Det mest oplagte er at plante hegnet med en overvægt af buske i forhold til antallet af træer. Det næste skridt er at passe hegnet på en sådan måde, at der til stadighed kommer lys nok ned til at sikre buskene en ordentlig vækst. Det vil sige, at man sørger for at tynde sine hegn løbende.
Det var helt sikkert at vi skulle gøre noget for at få noget læ på grunden, da vi ellers ikke kunne få andet til at gro her, der ikke var andet end 4 gamle frugttræer på grunden da vi flyttede hertil, og vores interesse for andre planter var blevet stor.
( klik på billeder for stor størrelse)
I 1994 plantede vi ca. 7500 træer i 6 rækkede læbælter, de blev plantet så det dannede 3 firkanter som der kunne plantes i, en lille skov blev det også til, vi fik hedeselvskabet til at stå for opgaven, de skulle også renholde dem de første 3 år da det var uoverkommeligt for os selv at gøre det, de skal holdes fri for ukrudt ellers bliver resultatet at planter vil gå til grunde.
Der blev dybdepløjet for at planterne kunne få den bedste start, planterne kom i jorden og der blev plantet som vist nedenfor.
Rødel er ”ammetræer” som gror hurtigt og er med til at de andre træer får de bedste betinglser for at gro op i læ, de skal fældes efter ca 5 år for at give plads til de andre kan brede sig, det var svært at gøre da det var flotte træer, men året efter kunne vi godt se det rigtige i at de blev fjernet.
Men tro nu ikke at læbæltet passer sig selv, det skal passes og sideklippes for at det bliver tæt, og buskene i yderkanten skal have lys ellers går de til i skyggen af de andre træer.
Et træ der skal nævnes er Fuglekirsebær det er et smukt træ, men ulempen ved det er at det sætter utroligt med rodskud, og fuglene de spreder kernerne fra bærrene over hele haven, så dem har man overalt, men så er der noget at pode ægte kirsebær på.
Træer der er plantet.
Rødel. Tjørn. Ask. Eg. Hassel. Avnbøg. Mirabel. Fuglekirsebær. Rød kornel. Skovæble. Grønel. Syren. Fjeldribs. Røn.
Træerne har nu stået i 14 år og er blevet meget større end forventet, det er nok den fede jord de er plantet i, selv dem der kun står 150 m fra kysten mod øst er næsten lige så store som de andre.
At følge træerne fra Forår med de første nye skud, senere blomstringen, fugle der plyndre dem for frugter og bær, og sidst at se dem i Efterårs farverne er et smukt syn.
